At få en hverdag til at glide et ny sted, er et spørgsmål om at finde en ny rytme; hvordan er hverdagen, hvordan gør man – hvad må man, hvad skal man?
Brug hjemmesiden – her kan du finde masser af information. Herunder finder du bl.a. ”Håndbog for studerende”, hvor vi har samlet vores råd og anbefalinger. Find også inspiration til øveteknik og hold øje med kalenderen, hvor du kan se hvad der ellers sker på skolen.
Følg os på facebook, hvor du kan "like" os. Her kommer nyt om hverdagen, koncerter og kurser.
Tal med dine medstuderende, deltag i DSR's arrangementer og tal med os på kontoret. Du skal nok hurtigt finde en rytme i hverdagen.
Se artikler om øveteknik
Undervisning
Vores studerende har under normale omstændigheder ikke deres daglige gang på skolen, men møder her en eller to gange om ugen. Undervisningen er som regel fordelt nogenlunde lige mellem hold- og soloundervisning, afhængig af hvilken studieretning man har valgt. Undervisning i orgel, sang, klaver og becifringsspil gives som solotimer. Øvrig undervisning foregår på små hold på skolen i Roskilde, i Toreby eller på Bornholm. Orgelundervisning foregår dog i den kirke, hvor læreren er organist.
Undervisere
Vores lærere er alle uddannet ved danske eller udenlandske musikkonservatorier. De fleste har foruden undervisningen her ansættelse som korledere, kirkesangere eller organister i folkekirken eller underviser andre steder. Vi har for øjeblikket 47 lærere tilknyttet skolen.
Studerende
De studerende på skolen har meget forskellig baggrund. Aldersmæssigt spreder de sig fra 16 år og opefter. Deres uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund varierer; nogle er allerede ansat i folkekirken, andre tager sideløbende en anden uddannelse og atter andre har et erhverv, der hverken er relateret til musik eller kirke. Derudover har vi flere elever af forskellige nationaliteter. Vi lægger vægt på et tæt og godt samarbejde med vores studerende.