Vestervig Kirkemusikskoles afdeling i Aalborg har til huse i Folkekirkens Hus, Gammeltorv 4, 2. sal i Aalborg.
Kirkemusikskolen råder over fire undervisningslokaler (lokale 1, 2, 3 og 4) og har adgang til kantinen (dog ikke mellem kl. 12.00 og 13.00 grundet spisepause for husets personale) og et fælles tekøkken på 2. sal. Der er venterum i "Orangeriet" med et dertil indrettet afslapningshjørne.
Da Folkekirkens Hus ligger i hjertet af Aalborg, er der rig mulighed for at handle og købe frokost i pauserne, og der er gode og mange parkeringsmuligheder i P-husene i området.
Al undervisning ligger på mandage og fredage og foregår i Folkekirkens Hus bortset fra undervisning i orgel og orgel-kundskab, som foregår i forskellige kirker i hele Nordjylland. Undervisning i liturgi og salmekundskab er placeret på et antal tirsdage i Vejgaard Kirke.
Afdelingsleder i Aalborg: Pia Fog, PFO@km.dk