Dato:22. marts - 22. marts 2025
Ansøgningsfrist:22. februar 2025
Deltagere:Kirkesangere, koncertsangere og andre sangere med et vist niveau
Kort beskrivelse:Barok med Jakob Bloch – en masterclass for sangere om barokmusik.
Emnet for denne masterclass er opførelsespraksis i barokmusik – herunder forsiringer som triller og kadencer samt barokfrasering, brug af messa di voce og andre af tidens udtryksformer.
Du kan både finde inspiration til dit påskerepertoire og gode råd om udførelsen.
Underviser foregår i masterclass-form med publikum.
Du kan melde dig som aktiv deltager med arier eller sange fra barokken.
Pris: særlig ordning for studerende på Sjællands Kirkemusikskole.
Jakob Bloch Jespersen er en efterspurgt koncertsanger over hele Europa med et repertoire, der strækker sig fra det 17. til det 21. århundrede.
Især har han beskæftiget sig med den tyske barokmusik - og J.S. Bachs musik i særdeleshed.
Kursusbeskrivelse:
Jakob Bloch har et spændende CV med sig.
Han er uddannet på operaakademiet i København og har taget en master i elitepædagogik fra DKDM.
Han har haft flere operaroller rundt om i Europa. I Danmark har man kunne høre ham sammen med Concerto Copenhagen og Theatre of Voices.
Siden 2023 har han undervist i sang på Syddansk Musikkonservatorium i Odense.
Du kan høre Jakob Bloch på en række indspilninger bl.a. som Jesus i Heinrich Schütz’s passioner og i en serie indspilninger af Buxtehudes vokalmusik for Dacapo Records, Kurt Weill for det belgiske selskab Glossa samt Händels Brockes Passion og Bachs H-mol Messe med Concerto Copenhagen for tyske CPO.
Blandt Jakob Bloch Jespersens egne produktioner kan nævnes udgivelser af Thomas Kingos Åndelige Siungekoor og H.A. Brorsons Troens rare Klenodie på Dacapo Records samt podcast-serien Kære Carl… om Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens stormfulde ægteskab, der er at finde på DR-Podcast.