Fortsæt til hovedindholdet

Tilmelding til det kommende skoleår for nye ansøgerer

Kommende studerende, der ønsker optagelse til en af uddannelseslinjerne med enten sang eller orgel, skal tilmelde sig en optagelsesprøve.

Du tilmelder dig optagelsesprøverne i ansøgningsperioden 6. januar og frem til den 15. marts 2025. 

Optagelsesprøverne 

Repertoirelister til prøverne uploader du i studieportalen inden den 15. marts.

Sidst i marts modtager man en plan for sin optagelsesprøve og eventuelt informationer om, hvordan du finder tilstillede stykker til prøverne.

 

Optagelsesprøvedage for organister: 
25. april, formiddag og 2. og 3. maj

Optagelsesprøvedage for sangere:
5. , 10. og 11. april

Kursus: Korrepertoire v. Søren Birch

28
mar.

Der vil blive gennemgået et udvalg af Søren Birchs salmer og motetter til gudstjenesten samt værker der egner sig til koncertbrug. Der vil være musik til hele kirkeåret med særligt fokus på påske og advent-jul.

Kursusdeltagerne vil få lejlighed til selv at synge satser samt at lytte til nogle af satserne på indspilning.

Søren Birch er en anerkendt dirigent for såvel kor som orkester og han udmærker sig også som komponist inden for forskellige genrer. Han er uddannet som kor- og ensembleleder ved Det Jyske Musikkonservatorium, hvor han også underviste i en årrække. Nu underviser han ved kirkemusikskolen i Løgumkloster.

Søren Birch er tillige dirigent for kammerkoret Coro Misto som han dannede i 1991, og han har dirigeret Danmarks Radios kammerkor og Det svenske Radiokor. Desuden har Søren Birch dirigeret Aalborg Symfoniorkester, Det Jyske Ensemble, Prinsens Musikkorps samt en række amatørorkestre. Han er en efterspurgt instruktør ved korstævner og kurser og har tilmed undervist på Musikhögskolan i Göteborg og Den Norske Musikkhøgskole i Oslo.

Ved siden af dirigentvirksomheden er Søren Birch aktiv som komponist og arrangør; han har udgivet flere af sine korværker, hovedsageligt på forlagene Wilhelm Hansen og Mixtur.

Kursuspris 650 kr. Inkluderer undervisning, en enkelt kornode, frokost, kaffe og kage.

Tilmelding Senest 17. marts 2025 via skolens hjemmeside


< Tilbage til kalenderen