Folkekirkens kirkemusikskoler tilbyder råd og dialog om kirkemusikalske spørgsmål samt undervisning lokalt
Til menighedsråd:
- Dialog med menighedsråd og præster om alle kirkemusikalske anliggender
- Oplysning om kirkemusikalske forhold samt uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder for organister, sangere og korledere
- Rådgivning om udfoldelse og optimering af eksisterende kirkemusikalsk arbejde
- Generel oplysning om kor, typer af kor og muligheder for kor
- Samtaler om den kirkemusikalske retning/den kirkemusikalske profil der ønskes - f.eks. i forbindelse med ledighed i stillingen
Til kirkens ansatte
- Undervisning af kirkesanger/organist i den lokale kirke, evt. inkluderende den lokale præst
- Rådgivning af medarbejderne i det musikalske arbejde og det musikalske samarbejde
- Undervisning/kursus for en hel medarbejderstab ved en enkelt kirke eller på tværs af flere kirker om det musikalske samarbejde i gudstjenesten.
Henvendelse vedr. konsulentbistand eller undervisning kan rettes til den nærmeste kirkemusikskole (se kontakt info nederst på siden her).
Omfanget af rådgivningen kan aftales i det enkelte tilfælde, og der afregnes for ydelsen med den enkelte kirkemusikskole efter gældende timesatser samt kørsel.