- Jeg får reparationsundervisning nu, siger 64-årige Kirsten Humlum med et lille smil i stemmen.
Siden 2005 er hun kommet på kirkemusikskolen. Først for at uddanne sig som kirkesanger. Siden for at holde stemmen og færdighederne ved lige med eksamensfri undervisning. Men selv om Kirsten har sunget i kor i det, hun selv betegner som en menneskealder, var der ikke noget, der tydede på, at hun skulle blive kirkesanger. Hun er oprindeligt uddannet teknisk assistent, men uddannede sig siden til sygeplejerske, og har arbejdet som sygeplejerske i 25 år. En dag fik en kollega sat en masse i gang, for hun spurgte, om Kirsten ville synge til hendes bryllup.
- Hun satte mig i gang, for jeg sagde ja til at synge for hende, fortæller Kirsten, der efterfølgende søgte ind på kirkemusikskolen, fordi hun gerne ville have mere sangundervisning, og fordi hun blev opfordret til at søge en stilling som kirkesanger.
Hun tog uddannelsen, mens hun arbejdede som hjemmesygeplejerske.
Menighedsråd betaler for undervisning
Og så trillede det ellers lige så stille derudaf, som Kirsten selv beskriver det.
- Det er en god uddannelse. Det er en uddannelse, der ikke handler om at synge opera eller store fint ting, men om at synge i en kirke. Når man skal synge i en kirke, er en god, gedigen stemme det vigtigste, og det er det, du lærer, siger Kirsten og tilføjer:
- Jeg har aldrig været særlig kirkelig, men jeg elsker at stå i en kirke og synge. Det er et fantastisk rum.
I dag er hun gået på efterløn fra sit job som sygeplejerske, og deler en stilling som kirkesanger med en anden.
- Jeg har Thys bedste herrekor i kirken. De synger bare med, siger hun, før hun fortæller om vigtigheden af, at hun holder sin stemme ved lige.
- Når jeg står i kirken, så synger jeg med min menighed. Nu har vi f.eks. fået 100 nye salmer, som de skal lære, og så skal jeg have overskuddet i min stemme til, at de kan høre og lære de nye melodier, når jeg synger for, siger hun.
Derfor er hun meget bevidst om at holde sin stemme ved lige, og derfor tager hun lige nu eksamensfri undervisning på kirkemusikskolen.
- Jeg fik mit menighedsråd til at betale for en sæson. Jeg ser det som et løntillæg, siger hun med et smil i stemmen.
Det er tredje gang, siden hun tog sin uddannelse som kirkesanger, at hun er tilbage på kirkemusikskolen for at holde sin stemme ved lige. En enkelt sæson har hun selv betalt. Hun er bevidst om, at det er nødvendigt at styrke sin stemme, især når man når op i alderen.
- Hvis man ikke får de rigtige øvelser og holder det ved lige, så er det svært at tage toptonerne og de dybe toner. Undervisningen er som gødning for en plante. Min stemme bliver holdt ved lige og gror, og jeg vil holde min stemme ved lige. Jeg vil kunne blive ved med at synge i kirken og i koret, siger hun.
Sanglærer reddede stemmen
Kirsten er glad for at komme på kirkemusikskolen.
- Det er et fantastisk sted. Jeg har aldrig fået så meget ros i mit liv som der. Det er den måde, man får det bedste frem i folk på, siger hun.
For hende var den største udfordring på uddannelsen at lære at spille klaver.
- Jeg har aldrig lært at spille, så min klavereksamen er det mindste nåleøje, jeg nogensinde er kravlet igennem. Men det gik, siger hun, og tilføjer:
- Hvis de på kirkemusikskolen kan se, at der er en, der har lidt potentiale, så får man alt det, man har brug for, for at komme godt igennem.
Uddannelsen har også lært Kirsten en masse om noder.
- Det er en gave at have fået med, siger hun.
Men den allerstørste gave var mødet med den rigtige sanglærer på det rigtige tidspunkt. Midt i sin uddannelse som kirkesanger fik Kirsten nemlig konstateret en knude i skjoldbruskkirtlen.
- Det var et kæmpe chok, siger Kirsten, der også fik at vide, at hun efter operationen skulle regne med, at hendes stemme gik ned i et dybere leje.
- Jeg ville ikke synge alt eller bas, men min sanglærer sagde, at vi da bare skulle lægge min stemme op, og det gjorde hun så. Jeg synger stadig sopran, og jeg kan stadig tage det høje c, siger Kirsten, der er meget glad for, at hun netop på det tidspunkt fik undervisning af en, der vidste nok om stemmen til at kunne hjælpe hende.
- Hun reddede mig. Det betyder alt, at hun hjalp mig med det. Jeg har stadig min stilling i kirken her i Thy, og synger i et super kammerkor i Vestervig. Det er en livsstil for mig, siger hun.
